Der har de seneste år været stor opmærksomhed omkring staveundervisning i folkeskolen, som blandt andet Gramma 3-projektet (2018-2019) har været medvirkende til at sætte fokus på. Undervisning i stavning har i dansk kontekst ofte foregået via træningsøvelser med efterfølgende diktat, som bl.a. ses i STAV-materialet. At træne udenadslære, som er almindelig procedure ved diktater, fungerer som hukommelsestræning, der kan være svær at fastholde på sigt. Mens undervisning i anvendelsen af retskrivningsprincipperne vil kunne anvendes meget bredere af eleverne i deres stavning af de 80.000 ord, som det danske sprog består af. 


Eleverne tilegner sig viden om sproget og herunder stavning ved at se korrekt stavede ord. 


“De fleste af de ord, vi kan stave korrekt, har vi tilegnet os gennem læsning og dermed ikke gennem udenadslære”. (Wilde, “Spelling Strategies and Patterns…”, 2008)


Dette understreger sammenhængen mellem læse- og staveudviklingen, men omvendt skal vi have for øje, at elever, som er udfordrede i deres læse- og staveudvikling, har brug for eksplicit og gentagen undervisning i retskrivningsprincipperne for at internalisere disse principper. 


Kontekstbaseret staveundervisning

 

Spørgsmålet bliver herefter, om den eksplicitte staveundervisning skal foregå som en løsrevet del af danskundervisningen, eller skal indgå som en del af den almene læse- og skriveundervisning. Hjerneforsker Kjeld Fredens vil anbefale, at vi kobler staveundervisningen med den almene læse- og skriveundervisning, da hjernen økonomiserer med de kognitive ressourcer, hvorfor udenadslære ofte vil føre til spildte kræfter (Mølgaard Mathiasen, “Styr på stavning”, 2015). Kobles staveundervisningen derimod sammen med skriveundervisning bliver undervisningen funktionel, idet stavningen får betydning for kommunikationen, som vil fremstå uden forstyrrende elementer og dermed synes mere troværdig.


“Misspelled words can make text more difficult to read, and can cause readers to devalue the quality of a writer’s message”. (Graham and Santangelo, “Does spelling instructions make students better spellers, readers and writers?”, 2014)


Det anbefales derfor at arbejde med staveprincipper i meningsfulde sammenhænge, hvor elevernes tekster skal læses af andre end den fagprofessionelle, således at stavningen gør en forskel.


Det eksplicitte arbejde med staveprincipper sættes i fokus alt efter elevernes staveudviklingstrin. 


Staveudvikling

 

Staveudviklingen kan skitseres på forskellig vis. Men der er en vis konsensus omkring følgende udvikling:  Link: https://www.alinea.dk/fra-diktater-til-direkte-staveundervisning


  1. Sproglig opmærksomhed (Forståelse for lydprincip)

  2. Lydret stavning (Forståelse for lydrette og hyppige ord)

  3. Lydfølgeregler (Forståelse for vokalernes og konsonanters forskellige lydværdier) 

  4. Morfemer (Forståelse for rodmorfemer, aflednings- og bøjningsmorfemer)

  5. Retskrivning (Forståelse for ords oprindelse og følger for stavning, grammatisk indsigt ift. bøjning mm.)


De ovenstående 5 trin kan være en god rettesnor for den didaktiske praksis. Ligeledes kan man som fagprofessionel også læne sig op ad de vigtigste retskrivningsprincipper, som er, at eleven først skal tilegne sig forståelsen af lydprincippet; at der til hvert bogstav hører nogle lyde og lydfølgeregler. Herefter bygges der videre med det morfematiske princip; som har til hensigt at give eleven indblik i ordenes rødder, og hvordan disse kan sættes sammen og danne nye ord eller bøjes. Til sidst bygges det etymologiske princip på; som går ud på at kigge på ordenes oprindelse.


Modellering af stavning

 

Når det gælder staveudvikling har den lærerstyrede modellering af staveprincipperne stor betydning for elever og særligt for elever i læse- skrivevanskeligheder. Modellering tager udgangspunkt i eksemplariske tekster og anvendes i meningsfulde kontekster med betydning for kommunikationen. Mange eksempler i plenum og arbejde i små grupper, hvor der samtales om principperne og betydningen heraf har bedre effekt, end at eleverne sidder individuelt og udfylder træningsopgaver uden forståelse for eller forklaring af principperne.


Børnestavning

 

Arbejdet med lydprincippet i de tidlige skoleår har stor afsmittende effekt på såvel skrivekompetence (stavning) som læsekompetence. Derfor anvender mange fagprofessionelle i indskolingen også børnestavning, da denne metode skærper elevernes forståelse af lydprincippet. Fund i nyere dansk forskning, peger tilmed i retning af, at jo mere direkte feedback eleverne får på deres børnestavning des større effekt har det på elevernes staveudvikling. 


“Resultaterne understøtter samlet, at børnestavning med oplæsningsstøtte er bedre end den almindelige undervisning til at fremme børnenes anvendelse af skriftens lydprincip i stavning”. (Engmose, “Undervisningspotentialet i børnestavning med oplæsningsstøtte”, 2021) 


Derfor kan det anbefales, at man fx bruger oplæsning (med oplæsningsprogram) af bogstavernes lyde og sammensætning (oplæsning af syntesen mellem lydene) i børnestavning med henblik på direkte feedback. I den forbindelse må den didaktiske praksis altid bevæge sig fra korte lydrette bogstavkombinationer til længere lydrette kombinationer osv.


Den enkelte elevs staveudvikling

 

Som fagprofessionel får man et unikt indblik i den enkelte elevs staveudvikling ved at se på den skriftlige fremstilling uden hjælpemidler, som vil kunne pege i retning af, hvilket retskrivningsprincip eleven pt. er i gang med at konsolidere. Dermed får man som fagprofessionel en afgørende indsigt i, hvordan man didaktisk kan hjælpe eleven videre i sin staveudvikling. 


Samtidig vil kvaliteten i elevernes stavning være med til at styrke eller afkræfte en hypotese om skriftsproglige vanskeligheder. Elever som vedvarende er udfordret i deres staveudvikling, vil højst sandsynligt også være udfordret i deres afkodning, hvorfor man må have en ekstra opmærksomhed omkring at få afdækket, om dette skyldes ordblindhed eller må betegnes som lettere skriftsproglige vanskeligheder.