Mundtlighed

Udviklingen af et nuanceret og funktionelt sprog bygger på tale-, lytte-, læse- og skrivefærdigheder. Der ses i skolen ofte en tendens til at læsning og skrivning tager opmærksomheden, hvor vigtige komponenter som det mundtlige sprog/talen bliver en implicit del af undervisningen, som ikke modtager stor didaktisk bevågenhed. (Gibbons, “Styrk sproget, styrk læringen”, 2016)

Skal vi give eleverne muligheder for at gøre deres stemme gældende som deltagende borgere i samfundet, må vi som fagprofessionelle ligeledes styrke opmærksomheden omkring den didaktiske rammesætning af klassens arbejde med det mundtlige sprog. 


At skabe rum for den sproglige udvikling i klassen, kræver refleksion over, hvordan samtaler i og på klassen understøttes. Den typiske klassesamtale foregår ofte ved, at læreren stiller et spørgsmål, eleven svarer og læreren bedømmer svaret, hvilket kaldes IRE - samtalemønster (Initiering, Respons, Evaluering). Dette samtalemønster giver kun få elever i klassen taletid, da læreren ofte vil tale mere end eleverne. Derfor bliver det vigtigt for elevernes sproglige udvikling, at de fagprofessionelle er opmærksomme på, hvilket samtaler de skaber rum for i og på klassen, da lærerne gennem åbne spørgsmål, parvise samtaler og gruppesamtaler kan skabe mulighed for internalisering af viden og sprog, som er en fundamentet for den skriftlige fremstilling. (Gibbons, “Styrk sproget - styrk læringen”, 2016) Samtidig er det ikke blot kvantiteten af samtaler, men også kvaliteten af samtalerne, som påvirker elevernes sproglige udvikling, hvorfor stilladsering af brug af fagsprog skal understøttes i par- og gruppesamtaler. (Thise og Vilien, “Broen til fagsproget”, 2019)


For at eleverne kan udvikle deres sprog, skal de have mulighed for at møde sprog, som er mere udviklet, end det sprog de selv kan producere. De fagprofessionelle må i alle faglige sammenhænge være opmærksomme på at strække hverdagssproget i retning af fagsproget fx ved hjælp af et formidlingsoverflod, hvor tempoet tages ud af de faglige pointer, som skal forklares, og hvor forklaringen gentages med nye eksempler og eventuel visuel støtte.


Skal sproget/fagsproget internaliseres, må eleverne ligeledes have lejlighed til at anvende sproget, og disse rum skal prioriteres didaktisk i undervisningen.

Sidst men ikke mindst handler sproglig udvikling om at kunne anvende sproget hensigtsmæssigt - altså tilpasset konteksten, således at eleverne kan skabe betydning og sætte deres præg i de sammenhænge, som optager dem som demokratiske borgere.