Lytning

Både i skolen og som borger i et demokratisk samfund er lytning en egenskab, som har stor betydning for det enkelte individ. At kunne lytte for at tilegne sig viden er vigtigt. Lige så vigtigt er det, at kunne lytte for at forstå andres perspektiver på verden, så der skabes mulighed for at være i kontakt med hinanden og ikke kun med sig selv. Derfor kan man på sin vis se på lytning både som et dannelsesmål men også som et middel, en færdighed for at kunne tilgå læring.

Hvis man ser på lytning som dannelsesmål er de fagprofessionelle i skolen  nødt til at skærpe opmærksomheden omkring arbejdet med elevernes lyttekompetencer. Som menneske kan man let komme til at lytte med en optagethed af det, man vil sige, når den anden er færdig, frem for at lytte med en optagethed af at ville forstå den andens perspektiv og de erfaringer, som ligger til grund for den andens perspektiv. Vil man styrke diplomati og gode samarbejdsevner i klasserumskulturen, er man nødt til at arbejde systematisk didaktisk med elevernes lyttefærdigheder.


Ser man på lytning som et middel er det en forudsætning for at kunne tilegne sig viden. Den didaktiske praksis omkring lyttekompetencer er for mange fagprofessionelle en overset dimension, som må opprioriteres for at give eleverne de bedste læringsforudsætninger i skolen (Skov og Carlsen 2020, “Mundtlighed i danskfaget og dets læremidler” Learning Tech)


At arbejde med forskellige lyttesituationer, hvor man skaber bevidsthed om formålet med lytningen (lytteformål), og hvilken lytteadfærd formålet kalder på vil skærpe elevernes lyttekompetencer. Forskellige undervisningssituationer kalder på forskellige lyttefærdigheder fx er der stor forskel på, om der lyttes  med det formål at fastholde en instruktion eller med det formål at deltage en i litteratursamtale. Lytteformålet vil kalde på forskellige handlinger som fx noter til at fastholde instruktionen, men litteratursamtalen vil kalde på en åben lytning med fokus på at forstå andres perspektiver af samtalen. 


På den måde må den fagprofessionelle forholde sig til, hvordan eleverne kan fastholde den information, som de lytter til. Skal indholdet nedskrives eller visualiseres. De fagprofessionelle må være opmærksomme på, at det tager tid at fastholde viden/informationer og at den tid afsættes.


Lene Illum Skov inddeler lytningen i en før- under- og efterfase, hvor førfasen har som fokus at stille skarpt på lytteformålet. Underfasen har fokus på, hvordan eleven fastholder informationer/viden og efterfasen har fokus på at kunne omsætte den tilegnede viden. Læs mere i artiklen, “Didaktisk greb: Lytning” 


Sidst men ikke mindst må man som fagprofessionel træne eleverne i at lytte med et åbent sind og være nysgerrige på andres perspektiver. Lytning bliver på den måde til den halve dialog, og det er i dialogen “at man kan udforske andres tankemønstre, ideer og forståelse med det formål at lære noget om sig selv, de andre og omverdenen”. ”Dannelsens forvandling sker derfor gennem dialog.” (Dysthe, Ness og Kirkegaard, “Dialogisk pædagogik”, 2020)