Udskoling

Læsning i udskolingen og i det videre uddannelsesforløb skærper yderligere kravene til eleverne, som møder mange forskellige tekster og tekststrukturer, der hver især kalder på forskellige teknikker og gode metakognitive læsestrategier.

Drivkraften i den fortsatte læseudvikling er, at eleverne til stadighed præsenteres for bøger, som de har interesse for - skønlitteratur såvel som faglitteratur. I skolen skal der skabes rum for elevernes lystlæsning og læsefællesskaber, hvor eleverne kan dele deres læseoplevelser med hinanden. At opleve læseflow, indlevelse og oplevelse skaber læselyst, som vil understøtte den videre udvikling af elevernes læsekompetencer. At skabe rum for læsning er både et ansvar for fagprofessionelle og forældre, som elever i udskolingen til stadighed har brug for hjælp til at rammesætte for at udvikle deres læsekompetencer.


Vi skal vise eleverne “Sjælens muligheder for at læse litteratur, som et sted for dialog og refleksion, hvor litteratur kan være med til at stille spørgsmål til vores syn på verden, værdier og vores retning i livet. Med andre ord drejer det sig om at læse litteratur med krop og sjæl.” (Quist Henkel m.fl. 2020 “Grib litteraturen! 50 litteraturdidaktiske greb”)


At være en aktiv læser før, under og efter har stor indflydelse på elevernes funktionelle læsekompetencer, da det er en universel strategi, som kan bruges tværfagligt. Det, at vække deres nysgerrighed og minde dem om løbende at stille spørgsmål ind i teksten, styrker deres læseforståelse. Samtidig er det en god ide at være eksplicit omkring at lave stop undervejs, hvor eleverne på metaplan opsummerer det læste, da det vil skabe rum for refleksion over egen læseforståelse. Til at styrke disse universelle læsestrategier kan det anbefales fx at bruge Læsehuskelisten på undervis.dk eller læsekort fra bogen “Læseforståelsens fantastiske fire” (Merete Brudholm og Pernille Sørensen 2016, “Læseforståelsens fantastiske fire”).


Ligeledes skal eleverne i udskolingen tilegne sig viden om, at tekster er et socialt fænomen og udspringer af en kultur, som repræsenterer forskellige holdninger. At forstå afsenderens ideologier, motiver og holdninger er en essentiel læsekompetence, som kræver et særligt fokus i udskolingen, da ingen tekster kan formidle viden på neutral måde. (Marte Blikstad-Balas “Literacy i skolen”, 2016)


Ordforrådet i overbygningen er stadig den faktor som efter afkodning har størst indflydelse på elevernes læseforståelse. En nyere meta-undersøgelse (Cervetti and Wright, “A systematic Review of the Research on Vocabulary Instruction That Impacts Text Comprehension”, 2017) viste, at selv ganske lidt undervisning i ordforråd før eller under læsning øgede elevernes læseforståelse markant. Derfor må de fagprofessionelle være opmærksomme på at indtænke arbejdet med ordforråd i den didaktiske praksis i alle fag. 


Læsningen i udskolingen vil ofte have en overvægt af digital læsning, som kalder på nye læsestrategier. I den sammenhæng er det vigtigt, at de fagprofessionelle kan stilladsere elevernes læsning ved at modellere digitale læsestrategier, så eleverne kan kvalificere deres læseforståelse af digitale tekster. Rikke Christoffersen Denning har udarbejdet læseforståelsesstrategien, KNASTER, med henblik på at tilbyde eleverne læsestrategier til deres digitale læsning. (Carlsen og Hansen “Digital læsedidaktik”, 2015) På emu.dk findes ligeledes en side, som formidler på den didaktiske tilrettelæggelse af digital læsning. 

 

For at understøtte den fortsatte læseudvikling i udskolingen, er det vigtigt, at der arbejdes indgående og modellerende med de fagspecifikke tekststrukturer i alle fag, så eleverne tilegner sig læseteknikker og strategier passende til de enkelte fag. Dette vil kalde på et samarbejde i fagteamet og/eller med læsevejlederen, som kan yde sparring til faglæreren/teamet. Læs mere om dette på siden om “Sprogbaseret didaktik i alle fag”.


En systematisk vurderingspraksis er vigtig for at kunne iværksætte en indsats, når behovet opstår. Løbende at følge elevernes læseudvikling, vil give dem de bedste forudsætninger for at kunne tilgå læring. I udskolingen anbefales testmaterialet, Skriftsproglig Udvikling, fra Hogrefe, da dette materiale giver et indblik i præcision/læseforståelse og hastighed/løste opgaver i minuttet. Endvidere er materialet solidt gennemtestet med deraf følgende valide normstandarder.


Med formelle test (fx læseprøve, staveprøve) får den fagprofessionelle et indblik i elevens afkodning (fonologiske færdigheder) og forståelse af det læste, hvilket er et vigtigt afsæt for tilegnelse af læring. Men som fagprofessionel må man ligeledes have en opmærksomhed omkring elevens kommunikative kompetencer, det funktionelle sprog, da det skaber fundamentet for kommunikation både receptivt som produktivt og er dermed helt basal for læring. Dette tænkes ind i det igangværende arbejde med strategi og vurderingspraksis for sprog og skriftsprog.


Mål for sværhedsgrad og lix på de enkelte klassetrin:


7. klasse → lix 35

8. klasse → lix 35

9. klasse → lix 35


Mål for læsehastighed på de enkelte klassetrin:


7. klasse → 200 - 225 ord/min. Stillelæsning

8. klasse → 225 - 250 ord/min. Stillelæsning

9. klasse → 250 →  ord/min. Stillelæsning


(Gertrud Brandt 2019 “Flydende læsning i praksis” & Hasbrouck og Tindal  2017, “An update to compiled ORF norms”)