Mellemtrin

På mellemtrinnet flyttes fokus fra “At lære at læse” til at “At læse for at lære”. Eleverne begynder at læse tekster for selvstændigt at kunne tilegne sig viden.

Teksternes sværhedsgrad øges, sætningslængden og kompleksiteten stiger, hvilket øger kravene til elevernes læsekompetencer. Ud over at eleverne skal kunne afkode præcist, skal de også udvikle deres læsehastighed, så de hurtigt og effektivt kan tilegne sig den nye viden. Endvidere stiller teksternes indholdsmæssige kompleksitet større krav til elevernes læseforståelse, hvorfor det er af stor betydning, at arbejdet med elevernes læsekompetencer fortsættes eksplicit i alle fag på mellemtrinnet. Dette fordrer et tværfagligt samarbejde i teamet. Læs mere om dette på siden om “Sprogbaseret didaktik i alle fag”.


For at tilegne sig gode læsekompetencer er den primære færdighed afkodning - defineret som beherskelse af lydprincippet dvs. at kunne koble lyd til bogstav og sammensætte disse lyde til ord. Næst efter beherskelse af lydprincippet er elevernes ordforråd den faktor, som har størst indflydelse på deres læsekompetence. Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse er gensidigt forstærkende, da et godt ordforråd er medvirkende til en god læseforståelse og en god læseforståelse medvirker til, at man kan tilegne sig et større ordforråd. Derfor bliver det ligeledes helt essentielt at vægte arbejdet med ordkendskab i alle fag. (Elbro, Oakhill & Cain “Læseforståelse - indsigt og undervisning”, 2015, Marte Blikstad-Balas “Literacy i skolen”, 2016)


Den eksplicitte læseundervisning på mellemtrinnet skal tilbyde eleverne et bredt repertoire af metakognitive læseteknikker og læsestrategier, som eleverne kan trække på for at skærpe udbyttet af læsningen. Det er afgørende for eleverne, at de kan afstemme deres læseteknik efter læseformålet, så de kan effektivisere deres læsning af tekster. Samtidig er det væsentligt, at eleverne har nogle eksplicitte strategier at trække på, når deres læseforståelse er udfordret. Det betyder, at de fagprofessionelle må modellere metakognitive læsestrategier løbende, fx gennem arbejdet med “De fantastiske fire” (Merete Brudholm og Pernille Sørensen “Læseforståelsens fantastiske fire”, 2016) eller Læsehuskelisten på undervis.dk. Disse metakognitive læsestrategier er medvirkende til en god læseforståelse. 


For såvel fagprofessionelle som forældre er det vigtigt at være opmærksom på, at vejen til gode funktionelle læsekompetencer drives af elevernes læselyst og oplevelsen af at være i læseflow, hvor man forsvinder ind i historien og glemmer alt om tid og sted. Derfor må forældre og fagprofessionelle omkring eleven være optaget af at skabe tid og rum til fordybelse samt at finde bøger, som eleverne reelt er optagede af. Læs mere her

Booktalks og Bookevents samt tilgængelighed af egnede bøger har stor betydning for læselyst og er i dag vigtigere end nogensinde, da bøgerne er i stor konkurrence med andre platforme i den digitale tidsalder. I projektet, READ, er der udarbejdet en lille film til forældre på mellemtrinnet, som netop viser, hvordan de kan understøtte deres barns fortsatte læsekompetencer. Læs mere og se film her


Læsningen på mellemtrinnet vil automatisk pga. læringsplatformene bevæge sig i retning af en større andel digital læsning. Læsningen skal gerne veksle mellem analog og digital læsning, da begge færdigheder er nødvendige for at kunne begå sig i det moderne samfund. Ligeledes er der med den digitale tidsalder opstået nye måder at læse på, hvis man tænker i et udvidet læsebegreb, hvor læsning defineres som en meningsskabende funktion. Disse nyere muligheder som fx lyttelæsning kan for nogle understøtte lystlæsningen, som for mange elever er udfordret. Derfor er det af stor betydning, at man som fagprofessionel på mellemtrinnet sørger for at skabe en vekselvirkning mellem analog og digital læsning, da det styrker forskellige komponenter af elevernes læsekompetencer.


En systematisk vurderingspraksis er vigtig for at kunne iværksætte en indsats, når behovet opstår. Løbende at følge elevernes læseudvikling, vil give dem de bedste forudsætninger for at kunne tilgå læring. På mellemtrinnet anbefales testmaterialet, EVALD, fra Dansk Psykologisk Forlag, da dette materiale dækker flere dimensioner af læsekompetencen, som andre læsetest ikke afdækker - bl.a. ordforråd i dybden og bredden, tekststrukturkendskab, læseforståelse på både fag- og skønlitterær tekst. Læsehastigheden skal måles separat. Brug evt. Gertrud Brandts materiale “Flydende læsning i praksis” (Gertrud Brandt, “Flydende læsning i praksis”, 2019).


Med formelle test (fx læseprøve, staveprøve) får den fagprofessionelle et indblik i elevens afkodning (fonologiske færdigheder) og forståelse af det læste, hvilket er et vigtigt afsæt for tilegnelse af læring. Men som fagprofessionel må man ligeledes have en opmærksomhed omkring elevens kommunikative kompetencer, det funktionelle sprog, da det skaber fundamentet for kommunikation både receptivt som produktivt og er dermed helt basal for læring. Dette tænkes ind i det igangværende arbejde med strategi og vurderingspraksis for sprog og skriftsprog.


Mål for sværhedsgrad og lix på de enkelte klassetrin:


4. klasse → lix 20

5. klasse → lix 25

6. klasse → lix 30


Mål for læsehastighed på de enkelte klassetrin:


4. klasse → 120 - 150 ord/min. Stillelæsning

5. klasse → 150 - 170 ord/min. Stillelæsning

6. klasse → 170 - 200 ord/min. Stillelæsning


(Gertrud Brandt 2019 “Flydende læsning i praksis” & Hasbrouck og Tindal  2017, “An update to compiled ORF norms”)