Indskoling

Når eleverne starter i skole, bygges der videre på de sproglige og skriftsproglige kompetencer, som eleverne har udviklet i dagtilbuddet. Disse erfaringer fra dagtilbud kan være med til at styrke elevernes udvikling af læsekompetence, hvis der bygges bro mellem den sprogpædagogiske praksis i dagtilbud og skole. Brobygning mellem dagtilbud og skole vil skabe genkendelighed og dermed hurtigere mestring i elevernes skriftsproglige udvikling.

Den primære færdighed i læsning, i indskolingen, er afkodning, hvorfor der på disse klassetrin er fokus på indlæringen af de tre alfabeter (navn, fonem og grafem), som er vejen til forståelsen af lydprincippet - også forstået som det at knække koden. Eleverne undervises i alfabetet, bogstavers lyde og syntesen af lyde til ord. De tre alfabeter er alle vigtige, men afgørende er bogstavernes lyde, da disse er vejen til en sikker afkodning, og med en sikker afkodning skabes fundamentet for gode læsekompetencer. 

Introduktion til de tre alfabeter


Den systematiske læseundervisning starter i 0. kl., hvor en hurtig bogstavgennemgang (afsluttet inden jul) af de almindelige danske bogstavers standardlyde (alle undtagen c, w, x, z, q) er essentiel for at komme i gang med den funktionelle læsning. Den hurtige bogstavgennemgang giver mulighed for gentagelse og nye aktiviteter men med samme indhold og mål - automatiseringen af det funktionelle bogstavkendskab. Det profiterer alle elever af, men særligt de elever med risiko for senere afkodningsvanskeligheder har brug for mere systematisk og direkte undervisning og med mange gentagelser. 


Efter den hurtige bogstavgennemgang i 0. kl. kan det anbefales at tjekke op på elevernes bogstav- lydkendskab, således at der rettidigt kan følges op med indsats for de elever, hvis bogstavkendskab (mindre end 20 bogstaver) ikke skaber fundament for en funktionel læseindlæring. For de elever som kæmper med bogstavindlæringen, kan man evt. benytte bogstavkurset fra “Sikker læsestart”, som forældrene har en vigtig rolle i. (Pernille Frost “Sikker læsestart”, 2019). Læs mere om forebyggelse af afkodningsvanskeligheder  


Det er vigtigt at påpege, at den tekniske del af læseundervisningen, altså afkodningen, ikke kan stå alene. Næst efter afkodning er ordforrådet den faktor, som har størst indflydelse på elevernes læseudvikling. Dette skyldes, at det er svært at kode et ord, som ikke er kendt på forhånd. Som afkodningsfærdighederne forbedres, vil eleverne måske kunne afkode ordet, men læseforståelsen vil forringes, des flere ord der ikke forstås. Derfor er det vigtigt som fagprofessionel i indskolingen, hvor elevernes bøger, på lix 5 - 10, ofte ikke stimulerer ordforrådet at have øje for at styrke praksis omkring arbejdet med elevernes ordforråd. Dette kan bl.a. gøres gennem dialogisk læsning, dagens ord, ugens sætning mm. 

Introduktion til dialogisk læsning


Gode metakognitive læsestrategier trænes fra skolestart via fælles læsning/højtlæsning på klassen. At blive en aktiv læser, som stiller spørgsmål under læsning og løbende stopper op og opsummerer, for at tjekke forståelsen, sker for mange elever ikke af sig selv. Dette skal modelleres for eleverne fx ved brug af Merete Brudholms de fantastiske fire til indskolingen. (Merete Brudholm og Pernille Sørensen, “Læseforståelsens fantastiske fire”, 2016). Da elevernes læseniveau i indskolingen ikke skaber megen rum for denne træning, er det vigtigt, at de fagprofessionelle præsenterer eleverne for tekster, hvor disse færdigheder kan trænes. 


Det er essentielt, at elevernes læsefærdighed understøttes i et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Hjemmet har en helt unik mulighed for én til én støtte, hvis forældrene har forudsætninger herfor. Derfor anbefales det, at de fagprofessionelle introducerer forældrene til, hvordan de kan støtte børnene i den første læsning, fx på forældremøder. 

emu.dk får forældrene i den nederste video inspiration til, hvordan de kan understøtte brugen af lydene frem for bogstavernes navne i afkodningen. På siden READ udviklet af Århus Kommune, kan man finde små film på mange sprog om, hvordan man som forældre kan understøtte barnets læseforståelse.


Der lægges i indskolingen mere vægt på elevers læsepræcision/korrekt afkodning og læseforståelse end på deres læsehastighed. Når det er sagt, er det vigtigt at have en opmærksomhed på, at deres præcision og hastighed udvikler sig løbende i indskolingen. I slutningen af indskolingen, forventes eleverne at have en læsehastighed på ca. 100 - 120 ord i minuttet. Se nedenstående skema for læsehastighed. Hastigheden/automatiseringen er nødvendig for, at de kognitive ressourcer bliver frigjort til forståelsesprocessen, som ikke kan automatiseres.


Der kan være stor spredning i læseudviklingen, især i begyndelsen af indskolingen, og det kan være svært for de fagprofessionelle at gabe over de mange forskellige forudsætninger, behov og interesser. Det kan derfor være en fordel at arbejde med differentieret læseundervisning, for eksempel med Guided Reading eller Sikker læsestart (Pernille Frost “Sikker Læsestart”, 2019). Med disse metoder arbejdes der differentieret med den første læseindlæring, således at både udviklingen i afkodning og læseforståelse tilpasses den enkelte elev.  Læs mere om Guided Reading


Forskning peger på, at det er mest effektivt at sætte tidligt ind, hvis elever har vanskeligheder med at tilegne sig lydprincippet. Derfor er det vigtigt med den løbende evaluering af elevernes skriftsproglige færdigheder. At arbejde systematisk med supplerende indsatser for elever i skriftsproglige vanskeligheder er vigtigt, for at kunne bygge bro mellem den almene undervisning og den supplerende undervisning. Dette betyder nemlig, at klasselæreren har en viden om, hvad der undervises i i den supplerende undervisning og dermed kan inddrage den viden i almenundervisningen. Brobygningen muliggør mange gentagelser, som elever i skriftsproglige vanskeligheder har behov for. Læs mere om dette i videnspakken på emu.dk


Som fagprofessionel er en systematisk vurderingspraksis vigtig for at kunne iværksætte en indsats, når behovet opstår. Løbende at følge elevernes læseudvikling, vil give eleverne de bedste forudsætninger for at kunne tilgå læring. I indskolingen anbefales testmaterialet, Skriftsproglig Udvikling, fra Hogrefe, da dette materiale giver et indblik i præcision/læseforståelse og hastighed/løste opgaver i minuttet. Her er det kommunalt besluttet, at der anvendes ordlæseprøve 1 og 2 til henholdsvis 1. og 2. klassetrin, desuden kan man anvende sætningslæseprøve 2 til 3. klassetrin. 


Med formelle test (fx læseprøve, staveprøve) får den fagprofessionelle et indblik i elevens afkodning (fonologiske færdigheder) og forståelse af det læste, hvilket er et vigtigt afsæt for tilegnelse af læring. Men som fagprofessionel må man ligeledes have en opmærksomhed omkring elevens kommunikative kompetencer, det funktionelle sprog, da det skaber fundamentet for kommunikation både receptivt som produktivt og er dermed helt basal for læring. Dette tænkes ind i det igangværende arbejde med strategi og vurderingspraksis for sprog og skriftsprog.


De kommunale anbefalinger til vurderingspraksis vil løbende blive opdaterede, således at de stemmer over ens ift. de nye obligatoriske nationale evaluerings- og bedømmelsessystemer, som indføres fra skoleåret 22/23 og fremefter. 


Mål for lix på de enkelte klassetrin:


1. klasse → lix 5 - 10

2. klasse → lix 10 - 15

3. klasse → lix 15 - 20