Didaktisk brug af læse- skriveteknologi (LST) i fagene

Ofte tænkes det, at LST er forbeholdt de ordblinde, men LST kan anvendes i en meget bredere optik med henblik på at stilladsere eller motivere elever i deres læring.

LST er ikke kun for ordblinde elever

Ofte tænkes det, at LST er forbeholdt de ordblinde, men LST kan anvendes i en meget bredere optik med henblik på at stilladsere og motivere elever i deres læring. Som fagprofessionel er kendskabet til LST afgørende for at kunne inkludere de ordblinde, men i bund og grund får man gennem kendskabet til LST mulighed for at stilladsere mange andre elevgrupper, som kan være udfordret af den ene eller den anden årsag, hvorfor LST’en har et stort potentiale ift. at styrke forskellige elevers læringsudbytte.


Elever der ikke er ordblinde, kan ikke anvende LST til folkeskolens afgangsprøver, hvilket ofte er argumentet for ikke at præsentere dem for LST’ens muligheder. Her skal man som fagprofessionel være skarp på, at man er forpligtet på Folkeskolens overordnede formål:


“Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.” egen fremhævelse (Folkeskoleloven § 1)


Elever som af den ene eller anden årsag er udfordret i deres læring må og skal stilladseres i forhold til at skærpe deres læringsudbytte, som er det primære mål. Afgangsprøverne er en national vurderingspraksis, som aldrig har haft til hensigt at erstatte det egentlige mål; nemlig at fremme den enkelte elevs lyst til at lære mere og dermed styrke den alsidige udvikling. Derfor er det af stor betydning, at de fagprofessionelle har kendskab til den stilladsering, som LST’en muliggør.


Oplæsning

Hvis læsning ikke er helt automatiseret hos den enkelte elev, vil det betyde en langsom og upræcis læsehastighed og dermed dårligere læseforståelse - men det vil ikke nødvendigvis betyde, at eleven er ordblind. De elever, som er udfordret på deres læsefærdigheder, kan vi kalde elever i lettere skriftsproglige vanskeligheder. For disse elever vil det ofte være en uoverskuelig opgave at komme igennem en roman på klassen uden hjælp, og skulle de komme igennem ville det oftere være med en dårligere læseforståelse og svære forudsætninger for deltagelse på klassen. Disse elever vil være væsentligt bedre stillet ved også at kunne læse med ørerne, hvilket er en mulighed, hvis romanen ligeledes er lånt som E-bog ved CFU. Oplæsningsfunktionen skaber differentierings- og deltagelsesmuligheder for nogle elever, som ellers kunne blive hægtet af.


Skimmefunktion

Mange elever vil også kunne profitere af ctrl+f søgefunktionen som skimmefunktion. Lige så snart opgaven er at skulle finde bestemte svar i en tekst, er denne funktion en hjælp for de fleste, da den leder læseren hen til de steder i teksten, hvor søgeordet findes. Dette er tidsbesparende og muliggør en hurtig og effektiv opgaveløsning.


Ordbog

Samtidig er ordbogen hele tiden lige ved hånden, når du anvender LST. Her kan man markere ordet og slå ordet og dets betydning op i den ordbog, som er en del af LST-app’en. Dette er en fordel i stort set alle fag, da elever løbende vil støde på ord, som de er usikre på betydningen af. Ordforrådet er nemlig den faktor som efter afkodning har størst indflydelse på elevernes læseforståelse og dermed læring, hvorfor gode strategier til at udlede ords betydning er afgørende i alle fag (Oakhill, Cain og Elbro, Læseforståelse - indsigt og undervisning, 2015). Her vil fagene kunne understøtte hinanden ved didaktisk brug af samme læringsstrategi ift. at udlede nye ords betydning.


Staveudvikling

I indskolingen ved vi, at oplæsningsstøtten kan kvalificere elevernes tilegnelse af lydprincippet, da feedbacken fra oplæsningen, vil tilskynde en hurtigere tilegnelse af lydprincippet (Engmose, Undervisningspotentialet i børnestavning med oplæsningsstøtte, 2021) Elever lærer at stave ord korrekt ved at se den korrekte stavning, hvorfor feedbacken på børnestavning har afgørende effekt, som ikke må overses (Elbro, Læsning og læseundervisning, 2006)


LST i skriveprocessen

På mellemtrinnet og i udskolingen vil elevernes skriftlige kommunikation ligeledes kunne understøttes af LST’ens ordforslag, da disse vil muliggøre brug af mere nuancerede ord, som eleverne endnu ikke kan stave til, hvilket har betydning i alle fag - og særligt i sprogfagene. Samtidig har ordforslagene den prædikative funktion, hvor næste ord foreslås, hvilket kan være med til at udvide elevernes ordforråd, da det vil virke som en form for synonymordbog.


LST i sprogfagene

I sprogfagene kan oplæsningsfunktionen ligeledes anvendes af alle elever til at træne udtale med. Det at høre ord og sætninger korrekt udtalt, vil have stor betydning for mange elever, som kæmper med det rette tryk på ord eller prosodi i sætninger. Mange mundtlige fremlæggelser vil kunne kvalificeres, hvis eleverne, inden de fremlægger, skal træne udtale via oplæsning med LST.


LST kan bidrage til følelse af mestring og øget læringsudbytte

LST har potentiale til bredt at understøtte elevers læringsudbytte i alle fag, hvorfor det for alle fagprofesionelle er afgørende at have et kendskab til LST’ens muligheder for at stilladsere og motivere. LST’en bliver på nogle punkter den faktor, som medfører at eleven selv tænker at kunne mestre den givne opgave, og dermed skaber afsættet for en positiv læringsspiral med et øget læringsudbytte som resultat. 


“Man kan sige, at inddragelse af almene LST-funktioner i den daglige undervisning støtter op om inklusion af elever i læse- og skrivevanskeligheder, samtidig med at elever uden læse- og skrivevanskeligheder får mulighed for at effektivisere og kvalificere deres tekstarbejde.”

https://dansk.gyldendal.dk/til-laereren/differentiering-paa-portalen/laese-og-skriveteknologi/artikel