0.-2. kl.:

Allerede fra 0. kl. kan almene test vække en bekymring om eventuel ordblindhed. Her tænkes på Sprogvurderingen, Ordlæseprøve 1 og Ordlæseprøve 2, og derudover hvad dansklæreren ellers laver af undersøgelser og observationer.

Ved bekymring for den første læseudvikling er det obligatorisk at tage Risikotest for ordblindhed senest i 1. klasse:

  • Slutningen af 0. kl./starten af 1. kl.: Her screener man eleven individuelt med 30 rigtige ord, før man evt. går videre til bogstavkendskab og evt. videre til DOT. (Ifølge vejledningen går man kun videre til bogstavbenævnelse ved 0 rigtige. Vi foreslår dog - at ved mindre end 5 korrekt læste ord, går man videre til bogstavbenævnelse for at få et nuanceret indblik i elevens forudsætninger for læsning).
  • Slutningen af 1. kl.: Her skal eleven læse 30 rigtige ord og 30 nonord, og man skal tage tid herpå.

I slutningen af 2. kl. laves en klassescreening med Nonordsstaveprøven fra DVO, hvor man går videre med en individuel afdækning af eleven i 3. kl., hvis eleverne har 15 rigtige eller derunder (vi har dermed hævet grænsen fra under 8 til under 15 rigtige). Man kan også i slutningen af 2. kl. lave 30 ord og 30 nye ord (normen er fra maj i 2. kl.), hvis man har en hypotese om ordblindhed. 30 ord og 30 nye ord kan gøre hypotesen stærkere, men er ikke en decideret ordblindetest.

3. kl.:

I begyndelsen af 3. kl. kan man som næste skridt tage den individuelle test fra DVO-materialet, eller som alternativ hertil tage Elbro 30, som sammenholdes med standarder fra maj, 2. kl. Der er forskellige veje hertil, eksempelvis:

  • Eleven havde under 15 rigtige på Nonordsstaveprøven fra DVO i slutningen af 2. kl. og/eller har vist tegn på risiko for ordblindhed i Ordblinderisikotesten i 0. kl. og evt. også i 1. kl.
  • Der er en bekymring for eleven, som til stadighed har læsevanskeligheder på trods af at have deltaget i særlige indsatser omkring konventionel læseudvikling.
  • Eleven havde muligvis ikke under 15 rigtige på Nonordsstaveprøven, men elevens resultater på de almene test indtil nu er svingende, og der er viden om ordblindhed i elevens familie.

Efter supplerende indsats i løbet af 3. kl. vurderes det i foråret med en læse- og staveprøve, om det er relevant at gå videre med Elbro 40. Læseprøven kan fx være Sætningslæseprøve 2 eller retest med Ordlæseprøve 2, og staveprøven kan være Staveprøve 2 eller ST3. Valgene her afgøres af, hvor udfordret eleven er, og hvad der giver mest mening/viden i det enkelte tilfælde. Resultatet på Elbro 40 kan be- eller afkræfte, om elevens vanskeligheder primært er koblet til lydprincippet - altså fonologiske vanskeligheder. Hvis Elbro 40 viser massive fonologiske vanskeligheder, og dette bekræfter helhedsbilledet af en elev, hvis andre testdata også peger i den retning, kan man efter samråd med læsekonsulenten foretage Ordblindetesten allerede i 3. klasse, som kun foretages marts-juni. Dette er ved de elever, hvor I har haft en hypotese om ordblindhed længe - måske allerede fra 0. - 1. kl.

4. kl. og op:

Er helhedsbilledet ikke så entydigt, kan resultatet på Elbro 40 i foråret 3. kl. pege på behov for en særligt tilrettelagt indsats i 4. kl. evt. med inddragelse af læse-skriveteknologi, men at man afventer og ser effekten heraf og følger op med en testning med Elbro 40 igen i foråret 4. kl. Sådan kan en ordblindehypotese strække sig over længere tid, indtil helhedsbilledet mere entydigt peger på ordblindhed, hvorefter man tester med Ordblindetesten. 

Fra 4. kl. og opefter vurderer skolens læsevejleder, om der skal testes med Ordblindetesten, men vedkommende kan altid rette henvendelse til læsekonsulenten, hvis der er behov for sparring herom. Husk at der kun testes marts – juni, da normstandarderne er genereret her. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at Ordblindetesten ikke er fejlfri. Hvis en elev ikke har haft optimale læringsvilkår fx pga. personlige og sociale udfordringer, vil det naturligvis påvirke elevens læring, og derfor vil eleven kunne teste falsk positiv. Vi anbefaler derfor, at man altid forholder sig til, hvordan elevens læringsforudsætninger har været, og om der kan være tale om sammensatte vanskeligheder, før man anvender Ordblindetesten.

Ligeledes kan andre funktionsnedsættelser og diagnoser komme til udtryk som skriftsproglige vanskeligheder. Men det er ikke usædvanligt, at ordblindhed optræder komorbidt med andre funktionsnedsættelser som udviklingsmæssig sprogforstyrrelse/DLD, ADHD og autisme. I disse sammenhænge er det vigtigt at identificere alle elevens vanskeligheder for at kunne iværksætte indsatser, som imødekommer elevens samlede behov. 

Har man mistanke om, at eleven kunne være udfordret i en bredere forstand, evt. med generelle indlæringsvanskeligheder henvises til siden om udredning af ordblindhed hos elever med generelle indlæringsvanskeligheder. (link til den anden underoverskrift der hedder “generelle indlæringsvanskeligheder”)